“Hver fugl synger med sit næb” – måske du kender udtrykket? … men vidste du at selv fugles sang udvikler sig i forhold til deres omgivelser? Er du klar til at udvikle din stemme?
Både nybegyndere og professionelle sangere kan få brug for støtte, inspiration og vejledning til at udvikle sig selv og sin lyd, og vi har sanglærere til alle niveauer.
Det er aldrig for sent at komme igang med at gøre mere af det, der gør dig glad – børn, unge og ældre; alle er velkomne – vi lærer hele livet.
Hos Skrål.dk handler musik ikke kun om teknik, sure lektier og endeløse øvelser uden resultater – det handler om at udtrykke sig, have det sjovt og finde sin egen lyd.
Vores undervisere skaber trygge og inspirerende rammer, hvor sangere, i alle aldre og på alle niveauer kan udforske deres musikalske potentiale. Du får konkrete råd til nemt at finde det næste skridt mod dine mål, så du ved hvad du kan arbejde videre med.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren musiker, er vores dedikerede undervisere klar til at hjælpe dig med at nå dine mål.
Vi glæder os til at hjælpe dig på din musikalske rejse!
Drømmer du om at kunne sætte dig til klaveret og lade fingrene lege? At spille med på sangene i radioen, fordybe dig i smukke klaversatser fra film eller måske spille guitar til dine egne sange.
Det er selvfølgelig meget generaliserende at påstå at “alle” kan lære at synge, men vi tror på det. Alle mennesker er forskellige og har hver sit udgangspunkt for læring. Det ved vi, og vi tager derfor udgangspunkt i den enkelte, når vi tilpasser vores undervisning, så dit udgangspunkt hele tiden flytter sig – og du oplever at blive bedre gang for gang.
Hvorfor hedder I Skrål?
Vi oplever at mange mennesker har et anstrengt forhold til det at synge, og bærer på forskellige oplevelser, hvor deres sangstemme er blevet kritiseret, ofte tidligt i livet. Det kan gøre det udfordrende at synge, af frygt for at fejle. Ved at tillade alle stemmer og lyde, skaber vi en frihed, som gør at det er trygt at åbne op og påbegynde en proces, hvor man lærer sin stemme bedre at kende. Derfor er vores motto, vi skråler, hvor andre tier. 😉
Hvor lang tid skal jeg booke?
Om du skal vælge 25min, 50min eller 75min undervisning afhænger af flere forhold. Hvis det er din første sangundervisning, kan det være du har mange spørgsmål du ønsker at stille. Det kan også være en god idé at få hjælp til øvningen, med en underviser til stede, så du kan få en god øvepraksis fra start.
Et andet forhold kan være, hvor ofte du ønsker at modtage undervisning. Kommer du fx hver uge i en periode, kan 25min være fint, hvorimod enkeltstående lektioner eller lektioner med længere tid imellem har bedst af at være af en vis varighed (fra 50min og opefter).
Om du ønsker at få en enkelt lektion, eller gå i et længere forløb, er helt op til dig og dine ambitioner. Vores undervisere kan, allerede ved første møde, give dig konkret feedback, som du kan bruge og derefter arbejde selv, på at blive bedre. Mange foretrækker dog fast tilknytning til en underviser, som følger din proces og superviserer undervejs. Det giver et holdepunkt, støtte og vejledning til at forsætte processen, samtidig med at du får ny energi, inspiration og undgå dårlige vaner i sit hjemmearbejde.
Kan jeg blive underviser på jeres side?
Vi vil gerne tilbyde god sangundervisning til så mange som muligt, så du er velkommen til at kontakte os og høre mere om dine muligheder for at blive en del af holdet på Skrål.dk